Vær ikke bange for den snoede vej

Maj 6, 2019 Af Stine E. Johansen

Tør du gå din egen vej?

Vær ikke bange for at gå ad den snoede og snørklede sti. At tage en afstikker eller flere ud af mørke og snoede veje, som du ikke aner, hvor vil føre dig hen. 

Ja, det kræver mod.

Og mod er det fedeste i verden.

Fordi mod giver fremdrift og frihed.

Frihedsfølelsen du får, når du tør gå DIN HELT EGEN VEJ. En vej, som ingen andre nødvendigvis går eller har gået før.

Og yes, det er skræmmende. Men når du har gået på den mørke og snoede vej i noget tid. Måske endda i rigtig lang tid. Så ser du pludselig lys for enden af mørket. Og du kommer nu til foden af en bakke.

Så når du op på toppen af bakken. Og der møder du frygten og tvivlen: Kan jeg? Må jeg? Fortsætte ad denne vej?

Og gæt selv hvad svaret er. 

Ja, du kan og må gerne fortsætte. Det kan føles som om du hverken kan eller må. Men hvis du lytter godt efter, så ved du godt, at dette blot er din egen indre frygtens stemme, der hvisker dig i øret. Det er kun tanker, der har sat sig som frygt og bekymring.

Og når du erkender dette, og dernæst tør mærke rigtig godt efter i dit hjerte...

Så fortsætter du - hvis ikke frygtløs, så i TILLID (til dig selv og processen) - hen over bakken og videre ad nye spændende og snoede veje og stier... og videre op og ned af en masse nye bakker.

Rigtig god tur på frihedens vej!