Kært barn har mange navne

Juni 7, 2019 Af Stine E. Johansen

Robust, sårbar, sensitiv eller følsom? Kært barn har mange navne.

Et begreb som 'særligt sensitiv' har vundet stort indpas over de sidste år. Jeg synes på mange måder det er godt, at der er kommet fokus på dette karaktertræk. Hvis man husker, at det er et KARAKTERTRÆK og ikke en diagnose. For guds skyld ikke en diagnose.

Jeg er uden tvivl selv særligt sensitiv. Det problematiske ved begrebet kan være, at det gøres til noget særligt ekstraordinært. Det gode er, at der er kommet fokus på, at ca. 1 ud af 5 personer har et mere fintfølende nervesystem end de fleste andre. Dette bevirker, at man sanser og registrerer ekstra mange detaljer fra/i omgivelserne, hvilket påvirker hele nervesystemet.

Det er dog et problem, hvis det går hen og får anslag af en diagnose. Og jeg mener, at begrebet udelukkende skal bruges til at give nuancer til en person og til at forstå sig selv og andre bedre. Det er ikke hele sandheden om en person. Det er en del af forklaringen på nogle ting.

Fx kan det forklare hvorfor en person med dette karaktertræk forholdsvis let bliver overstimuleret eller overvældet, og fra tid til anden kan få brug for at trække sig fra omverdenen i kortere eller længere tid ad gangen.

Når 1 ud af 5, og dermed 20% af en befolkning oplever denne store følsomhed i sig, vil jeg betegne det som noget ret alment, og noget rigtig mange genkender.

Desuden vil jeg gerne introducere en alternativ betegnelse til 'særligt sensitiv', nemlig 'sansestærk'. Det er ikke mig, der har opfundet ordet. Men jeg synes det rammer så fint hovedet på sømmet: SANSE-STÆRK. Og så får det også en meget mere positiv klang, hvilket jeg synes vi sansestærke mennesker fortjener!

En god bog i denne sammenhæng er bogen "Særligt sensitiv - Guide til det gode liv" af Ulla Hinge Thomsen. Jeg vil tro, at der er skrevet en del bøger om emnet, bl.a. også af pioneren inden for forskningsområdet Elaine N. Aron. 

 

Robust vs sårbar/sensitiv

Ligesåvel som sensitiv eller særligt sensitiv er et begreb man skal være varsom omkring, har jeg det på samme måde med begrebet robust, når det bruges til at beskrive mennesker med. 

Som jeg ser det kan man godt være både (psykisk) robust, sårbar og sensitiv på samme tid. Sagtens. Det afhænger af, hvordan ens sårbarhed håndteres, udtrykkes og betragtes af sig selv og andre. Vi er jo alle sårbare og sensitive i forskellige grader. Både børn og voksne kan være robuste på nogle områder og sårbare på andre.

Jeg mener, at vi skal være meget varsomme med at give hinanden mærkater og inddele andre i kategorier. Vi skal huske, at ikke et eneste menneske er ens. Særligt børn skal vi være meget påpasselige med at kategorisere. Fordi kategorisering har så potentielt stor magt og indvirkning på hvordan barnet betragtes af sin omverden - og af sig selv. 

Vi skal passe på med ureflekteret at gøre brug af kategorier både omkring voksne og børn. Der er simpelthen for mange nuancer der potentielt går tabt, når vi kategoriserer hinanden som enten det ene eller andet. 

Ethvert menneske er så utrolig komplekst, at vi slet ikke burde beskrive hinanden inden for så snævre rammer eller kategorier. Vi er som regel "både og" i stedet for "enten eller". Fx kan følsomhed, sårbarhed eller sensitivitet hos et menneske være en kæmpe styrke, hvis man forstår den hos sig selv og har lært at tage vare på den på en god måde.