Hvad er normalt?

Oktober 28, 2019 Af Stine E. Johansen

Hvad er normalt?

Det korte svar er: Det som vi kollektivt bekræfter hinanden i er det normale. I den forbindelse tænker jeg på normer, levevis, værdier, generelle holdninger m.v.

Med andre ord; det som i én kontekst/et samfund/en kultur betragtes som normalt, vil i en anden kontekst kunne blive betragtet som afvigende. Variationerne gælder både når vi taler fra land til land, fra egn til egn, fra familie til familie, fra arbejdsplads til arbejdsplads. Derudover vil vores individuelle værdier og prioriteter som mennesker variere fra person til person. 

Det der betragtes som normalt kan henføres til kollektive værdier, som kan ledes til mere overordnede diskurser.

Der tales altid ind i en diskurs, det vil sige, alt hvad der generelt siges, menes og godtages som værende det rigtige. Diskurserne varierer fra samfund til samfund og tidsperiode til tidsperiode. De er under stor påvirkning af den historiske periode, som vi befinder os i samt af forskellige samfundsmæssige og kulturelle normer og værdier.

Dette vil sige, at der altid tales ud fra en bestemt forståelsesramme, som har karakter af uudtalte selvfølgeligheder, sandheder og logikker.

Den forståelse af begrebet diskurs, som jeg henviser til, er en der kan karakteriseres ved den socialt acceptable forståelsesramme, der omgiver forskellige former for begreber, og derved giver dem en bestemt form for sandhedsværdi.

I min definition og forståelse af diskursbegrebet er jeg inspireret af Michel Foucaults diskursbegreb, hvor magtelementet spiller en stor rolle. 

Diskursen bliver magtfuld på den måde, at den er svær at udfordre, fordi den får karakter af sandheden.

Det er værd at huske på, at vi både individuelt og kollektivt er indflueret af nogle kollektivt (ubevidst) vedtagne værdier. Disse værdier er under indflydelse af de diskurser vi har i samfundet. 

En diskurs kunne fx handle om, at vi ser arbejde som en vigtig værdi, fordi vi forventer, at alle mennesker bidrager til samfundet og det økonomiske system. Ligeledes har vi (ubevidst) vedtaget, at arbejde giver livet mening. 

En anden diskurs kunne handle om vigtigheden af at uddanne sig, fordi vi tror på, at dannelse er vejen frem. Både rent menneskeligt, men også i forhold til de muligheder man har. 

En tredje diskurs kunne handle om vores syn på sundhed, som også har ændret sig over tid. Det samme gælder for synet på børn, psykisk sygdom, samlivsformer, seksualitet, frihed osv. 

Der kunne selvfølgelig nævnes mange flere. Vores personlige og kollektive holdninger påvirkes af de dominerende diskurser i samfundet, og har betydning for hvilke holdninger, udsagn og italesættelser der fremkommes i forskellige sammenhænge om forskellige emner.

Og de dominerende diskurser i samfundet er under indflydelse af skiftende tider, livsbetingelser, og dermed holdninger. Det vil sige, at der i en given tidsperiode ikke menes og siges hvad som helst, men at "rammebetingelserne" for vores holdninger og udsagn er indflueret af den tidsperiode vi lever i og selvfølgelig også det samfund vi er en del af.  

Det vil dermed over tid variere hvilke udsagn og holdninger, der accepteres som meningsfulde og sande i den givne historiske periode. 

Jeg synes, at det i nogle sammenhænge kan være interessant at kigge lidt nærmere på de "sandheder", som vi er under indflydelse af i dagligdagen, fx på arbejdspladsen, i familien eller i andre institutioner, sammenhænge eller grupperinger vi er en del af.

Interessant fordi det giver mulighed for refleksion, og derigennem (selv)udvikling.