Faglig sparring 

Juni 24, 2019 Af Stine E. Johansen

Faglig sparring på en arbejdsplads giver bedre kvalitet i arbejdet. 

Det er ihvertfald min påstand. Men det er ikke ligegyldigt hvilken form for sparring vi taler om. Det er vigtigt, at det er en sparring, der giver mulighed for faglige og relevante drøftelser, der har til formål at fremme både kvaliteten af arbejdet, men også den daglige trivsel på arbejdspladsen. Herunder også de kunder, klienter, patienter, borgere, elever osv. man har med at gøre.

Dermed tror jeg også på, at en løbende fagligt funderet kollegial sparring på sigt højner kvaliteten af arbejdet med mennesker. 

Sættes der tid af til faglig sparring på jeres arbejdsplads?

Som jeg ser det findes der både en formel og en uformel form for sparring, som kan være henholdsvis styret og ikke-styret. I den styrede form sættes den faglige kollegiale sparring i en ramme og styres på en konstruktiv måde af en leder eller supervisor. Den ikke-styrede er den uformelle snak, der foregår blandt kollegaer i det daglige. 

Jeg anser det som vigtigt, at der jævnligt foretages en bevidst fælles faglig refleksion over den praksis der udføres. I den forbindelse er det nødvendigt, at der afsættes tid (nok) til sådanne refleksioner. Dette er naturligvis en ledelsesopgave.

Den fælles faglige sparring og refleksion er vigtig, fordi den hjælper til med at sikre et fælles fagligt fodslag; sikre at der er sammenhæng mellem ambitioner, mål, værdier og det vi konkret gør. Dermed sikrer sparringen (den konstruktive af slagsen) på sigt et højere fagligt niveau. 

Udover den fælles refleksion er det også vigtigt, at den enkelte medarbejder dagligt reflekterer over sin egen praksis og tilgang til de mennesker han/hun har en professionel rolle overfor.

Jeg mener det er vigtigt, at den enkelte ledelse er opmærksom på vigtigheden af individuel og fælles refleksion og sparring, og sætter det på dagsordenen på den ene eller anden måde.